Legetøj

Bedstefars Byggeklodser – Økologisk Legetøj

“Bedstefars byggeklodser” er et rent dansk produkt, forarbejdet af ubehandlede bløde træsorter – birk, gran og lærk – direkte fra danske skove, og ved brug af miljørigtige energi fra egen vindmølle. Klodserne opfylder EU´s sikkerhedkrav til legetøj: European Standard EN 71 Part 1:1987,2 rev. og er CE-mærkede.

Legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold, tidligere Nordisk Centrum for forskning i legetøj og pædagogiske materialer, Halmstad Universitet, Sverige – nu tilknyttet Lego, har evalueret klodserne og givet følgende udtalelse:

Økologiske byggekloder af ubehandlet træ

Et system – eller et stykke konstruktionslegetøj har til hensigt at lære børnene, hvordan de mange enkelte dele hører sammen, et sådan stykke legetøj kan bestå af:

•et enkelt stykke, som sammensættes af flere læse dele eller elementer, eksempelvis en model eller konstruktion.
•mange forskellige hele dele, som tilsammen kan bruges på mange måder.
•Genbrugs- eller grundmaterialer af vidt forskellig type.20160924_102904

Gennem legen med disse former og materialer lærer børn først de elementære principper og kombinationer ved konstruktion.
Det følgende inkludere den slags viden, som barnet vil opdage omkring de fysiske kvaliteter af klodser og forholdet imellem dem.

1.Klodserne er solide, fritstående, egnet til at stable, transportable og kan ikke bøjes eller gå i stykker.
2.Klodserne har et vist præg, de har struktur, og de har en duft, især når de er nye. Derudover kan de males eller farves.
3.De kan give lyd af forskellige varianter, når de bliver sat sammen, slået mod hinanden, mod andre ting eller når de falder på gulvet.
4.Hver klods har vinkler, hjørner, overflader, former, længder, bredder, højder, og rumfang, og de kan sættes samen og dermed skabe nye vinkler, hjørner, overlader, former, længder, bredder, rumfang.
5.Klodserne optager den plads, som svarer til deres form, længde, bredde og rumfang.
6.Klodserne kan opkaldes efter deres form, længde, bredde, og rumfang.
7.En klods kan bruges i forskellige sammenhæng, som i høj grad forøger antallet af forskellige former, som kan lavet ud af et sæt klodser.
8.Der er længde/rumfang ækvivalens mellem klodserne. For eksempel fire kvarte enheder placeret ende mod ende udgør den samme længde og har det samme rumfang som én enhed.
9.Klodserne kan blive arrangeret og kan arrangeres om igen.
10.Klodserne er diskontinuerlige (eller adskilte) i modsætning til ler eller vand, og de kan spredes ud og samles igen i konglomerate bunker, eller de kan samles systematisk for at skabe kontinuitet/sammenhæng.

Børn har til alle tider leget med naturmaterialer som sten og træ, mulighederne for leg og indlæring herigennem har naturligvis ændret sig med udviklingen af både samfund og materialer.
Historisk kendt er Fröbel-klodserne i træ fra det forrige århundrede.
Globalt kendt er LEGO-klodsen, som indeholder grundprincippet ved 4- og 8-knops klodsen i forskellige farver plastik.

Men Naturklodser i ubehandlet blødt træ af ask, birk, gran og lærk er uundværlige i børnenes leg, udvikling og erkendelse af både naturens materialer, geometriske former og konstruktioner.

Nordisk Centrum for forskning i legetøj og pædagogiske materialer, Halmstad Universitet20160924_102903

Jørn Martin Steenhold
Legetøjsforsker
Halmstad, oktober 1994

Denne karakteristik omfatter de økologiske byggekloder fra

Sundshøj Trævarefabrik & Bådebyggeri – 5771 Stenstrup, Danmark.

”Bedstefars byggeklodser” Har været afprøvet hos Kirkeby Børne- og Fritidscenter, Stenstrup, som udtaler:
Vi er glade for klodserne – de er flittigt brugt.

•Klodserne henvender sig hovedsageligt til børn i alderen 4-6 år.
•Der leges både enkeltvis og gruppevis. For det meste samles man i grupper, og det giver anledning til samtaler og rollelege.
•Der leges med klodserne ved borde ( ikke på gulvet ).
•Dejligt materialer – indbydende.
•Styrker/stimulerer børns finmotorik og begrebsforståelse mht. former som trekant, firkant, mm. Samt begreber sp, ovenpå, vedsiden af osv.

Og hos Æblegården, Refsvindinge – boinstitution for fysisk/phykisk handicapede, som udtaler:

•Træklodserne bliver flittigt brugt her til at lege med. Man kan stable, spile ”klodsmajor”, og bygge tårne, mv. Kun fantasien sætter grænser.
•Træklodserne er lavet af et lækkert let træ , som gør, at de er dejlige at røre ved.
•Ligeledes er det en kæmpestor fordel, at klodserne er økologiske, da nogle af børnene/de unge ikke er blege for at ”smage” på det, de leger med.
•Træklodserne har også et pædagogisk formål, idet der med til at styrke finmotorikken hos børnene og de unge.

Nyheder

  • En go´ gaveide - Fyrfadsstager i poleret nøddetræ

  • En go´ gaveide - Fyrfadsstager i poleret nøddetræ

  • Gaveide? - Toiletrulleholder til 5 ruller

  • Knastørt brænde til den kolde tid

  • Byggeklodser i træ til børn

  • Hos os bruger vi udelukkende strøm fra egen vindmølle

  • "Finsk køkken" flot havefakkel til sommerens grillarrangementer eller til julearrangementet.

  • "Finsk køkken" flot havefakkel til sommerens grillarrangementer eller til julearrangementet.

  • Masser af brugte sager

  • Brugt vandrutchebane til salg

  • Brugte maskiner fra værksted